onsdag den 4. december 2013

Sri Lanka

USri Lanka 1. Del

Hej alle sammen

Så er vi igennem vores Sri Lanka eventyr. Vi havde fra Kilroy fået anbefalet at få en privatchauffør for at få det bedste ud af rejsen på Sri Lanka og Jimmy har gennem sit arbejde fået kontakt til en som kendte en privatchauffør her på øen.
Vi havde en dejlig kort flyvetur fra Maldiverne på kun 1 time og 10 minutter, så det var lige til at overskue. Vi ankom i lufthavnen i hovedstaden Columbo og mødtes med vores chauffør Ruwan som stod klar med et skilt med Jimmys navn på - det har vi aldrig prøvet før. Ruwan er noget af det sødeste og kender rigtig meget til Sri Lankas historie. Han er dog ikke helt så godt til engelsk, så det gælder om at spidse øre en gang i mellem. Faktisk var det ikke Ruwan der skulle have været vores chauffør, men Richie. Richie havde dog en anden tur og havde derfor spurgt Ruwan, som er hans svoger om han kunne tage turen. Vi er rigtig glade for Ruwan som vores chauffør og han kan helt sikkert anbefales hvis nogen ønsker at komme til Sri Lanka en gang:)
Nå, men vi blev hentet i lufthavnen og kørte i 2,5 time fra Columbo til Kandy som ligger midt på øen. Det var en lang køretur så vi var godt trætte da vi nåede til hotellet. Vi boede på et 4-stjernet hotel i Kandy, så ingen klager her fra prinsessens side:) 
Næste morgen startede med at vi kørte ned til Kandy hvor der ligger et tempel kaldet Temple of the Tooth, grundet til navnet er, at man i Buddismen mener at Buddas tand er i Templet - der er en tand og folket ser den 1 gang hvert 5 år, ved en festival, men om det er Buddas tand må være op til Buddismen at vurdere, det var ihvertfald sjovt at se:) Da vi kom ind i templet var munkene i gang med et af deres daglige ritualer , hvilet var en speciel oplevelse. Vi fik taget et billede foran der hvor ritualet fandt sted og man må ikke stå med ryggen til Budda og men må ikke røre hinanden. Grunden til min beklædning er, at piger ikke må vise ben og må ikke vise skuldre - det var BARE varmt den dag.
Vi besøgte også kort templets museum, hvor man kunne se de gamle fund man havde gjort.
Buddisterne ofre ofte guld og gems til Budda. Gems er safirer og andre ædelsten
Efter templet kørte vi til et sted hvor de sælger Gems - her startede vi med at se en video over hvordan man finder og bearbejder Gems'ene, herefter gik vi kort igennem en rekonstruktion af en mine og derefter op i selve forretningen - og hold nu op hvor var det bare helt fantastisk. Smukkeste smykker, må være svære at finde.
Vi spiste herefter frokost på en restaurant med udsigt ud over dalen, vildt flot.
Vi kørte til hotellet hvor vi havde et møde med Richie (bossen) og vores chauffør Ruwan for at planlægge resten af rejsen. 
Dagen efter gik turen med Dambulla, som ligger 2,5 times kørsel fra Kandy. På vejen gjorde vi os nogle stop. Første stop var ved at hindu tempel - helt utrolig flot bygning, som ellers er placeret i en bydel, som er lidt kedelig og ikke særlig pæn. 
Vores næste stop var i en Spicegarden, som er der man laver Herbel medicin og krydderier. Vi fik en guide som viste os rundt gemmen en jungle af forskellige planter- der er simpelthen ikke det der ikke kan kurreres med urter.  
Vi så bl.a. Kaneltræ, cacaotræ, vaniljetræ, ingefærrod, kaffetræ, peberkorntræ og mange andre træer og buske, som man ellers troede voksende nede i supermarkedet:)
Sidste stop inden vi ramte hotellet var The Golden Temple - det er et tempel som ligger oppe på toppen af et bjerg og som er lavet ind i bjergsiden, utrolig flot, endnu engang med en del tøj på.. Puha.
Her var der en masse aber, og Jimmy skulle selvfølgelig lige tage billede af en abe, mens den spiste, så han var ret tæt på at blive angrebet, så nu skal jeg ikke nærme mig. De dumme aber:)
Vi kom til vores hotel i Dambulla (Thilanka hotel) igen et 4-stjernet og endnu flottere end det sidste. Hotellet ligger i junglen så der er en masse dyr rundt omkring. 
Dagen efter, om torsdagen (28. November) kørte vi tidligt afsted, for dagen skulle tilbringes med en hike op til Rock Of Siguriya. Siguriya bliver også kaldet verdens 8. vidunder og kan snildt komme ind under den betragtning for hold nu op en oplevelse. 
For ca. 1600 år siden blev paladset på Siguriya bygget, det tog befolkningen 7 år at bygge og det er nogle store tanker der ligger bag. Kongen som bestemte at paladset skulle bygges havde et harem på 500 kvinder, som serviceret ham. Ham fik lavet et billede af dem alle sammen rundt omkring i templet - nogle af dem blev dog senere hen ødelagt af munkene, da billederne var af damer uden toppe på:) på toppen af det kæmpe bjerg lå paladset, hvor kongen havde danseplads, hvor hans harem kunne danse for ham og flere swimmingpools og blomsterhaver og meget mere - det må ikke være dårligt at have været konge den gang - Jimmy siger dog, at han har rigeligt at holde styr på i mig! så 499 mere ville nok ikke gå:)
Efter hinken tog vi tilbage på hotellet og slappede af.
Igår fredag, havde vi planlagt en villagetur. Turen startede med en kort køretur i en tuktuk (en agtigt knallert, hvor man kan sidde flere bagi) hen til en sti, som førte os ned til en sø/flod, her skulle vi sejle en lille time, hvor vi havde vores første stop ved men lille frugtplantage, hvor en kvinde lavede sort the til os og hvor vi så deres køkken og ejendom.
Herefter sejlede vi tilbage, for at gå hen hvor vi skulle spise frokost, her havde en anden kvinde lavet frokost til os over åben ild og med alle de grøntsager som vi så tidligere. Vi fik lidt at spise og gik ud til en "cowcar" som ventede på os.  Det er hestevogn, bare med 2 køer som trækker en:) den kørte os op til vejen igen hvor vi herefter kørte ind til Dambulla midtby. Jimmy og jeg gik en kort tur i byen, men det var lige i midtersolen, så vi kørte hurtigt videre og hjem til hotellet. Om aftenen kom Ruwan op på vores værelse og vi fik et par drinks med ham- det var drøn hyggeligt.
I dag lørdag skulle vi tidligt afsted, da vi havde en 5 timer lang køretur til Elliya. På vej op i bjergene lavede vi et kort stop ved en af de mange the plantager, her går kvinderne rundt og plukker the. Vores næste stop var på en thefabrik, hvor vi kunne se hvordan den the vi kender bliver til. Det var en sjovt oplevelse. Efter besøget smagte vi på dem the som de lavede :)
Vi fandt vores hotel omkring kl. 3. Byen vi boede i bliver kaldet little England, da alle husene ligne huse man finder i England, en lidt sjov oplevelse:)
Vi kørte afsted næste morgen og blev sat af på togstation i Eliya hvor vi skulle køre med toget i 3-4 timer og stå af i Ella. Det var en fuldstændig fantastisk flot tur med den smukkeste natur.
Vi blev hentet på stationen i Ella af Ruwan, som havde taget samme tur bare i bil og havde vores bagage med. Vi skulle igen kun overnatte en gang og og kørte igen afsted mod vores næstsidste destination inden vi skulle videre. På vejen stoppede vi ved et vandfald hvor der var rigtig mange aber der hoppede rundt og spiste mangoer som en gadesælger kastede ud til dem:)
Vi stoppede kort ind ved det hotel vi skulle bo på og lagde vores rygsække, for vi skulle nå lidt frokost inden turen gik videre til Yale nationalpark. Vi blev efter frokost hentet i en jeep og kørt ud til nationalparken, hold nu fest en fed oplevelse. Vi kom rigtig tæt på mange dyr og var rigtig heldige at se en leopard. Først så vi to oppe i et træ, som lå og hyggede sig efter deres frokost og lidt efter kom vi kørende og så en stå i siden af vejen, kun få metre fra os. Den er godt nok flot og meget skræmmende sådan en - jeg var sikker på at jeg skulle dø:)
Vi kom sent tilbGet il hotellet og fik noget aftensmad sammen med Ruwan, for endnu en lang køretur ventede dagen efter.
Efter køreturen landede vi i Mirissa og fik lidtfrokost og gik en tur på stranden, her er super lækkert og det er dejligt med lidt afslapning, men desværre har vi kun haft 2 overnatningers her. 
Vi er det morgen d. 5. December og vi skal i dag flyve videre til Singapore.
Sorry det er blevet lidt langt, men det er ikke nemt, når man ikke tager sig sammen til at skrive løbende.
Håber i alle har det dejligt derhjemme og at i lyder december måned lidt for mig også:) 
Mange hilsner fra Jimmy og Mia

































søndag den 24. november 2013

MALDIVERNE




Maldiverne.

Efter en travl storby ferie i Dubai, var det selvfølgelig på  sin plads, at komme til Maldiverne hvor vi kunne slappe fuldstændig af under palmerne på de kridhvide strande.

Flyveturen fra Dubai til Maldiverne tog ca. 4,5 time og gik godt. Vi flyver jo som sagt med selskabet Emirates, som vi kun kan anbefale .!!!  Alle sæderne i flyet har  deres egen skærm, med massere film, spil, tv-serier og radiokanaler osv osv. Betjeningen og personalet ombord er Meget venlige og høflige. Og maden på flyet er uden sammenligning det bedste flymad jeg har fået på en flyvetur (og har efterhånden fløjet rigtig meget). Samt der er faktisk plads til mine knap 2 meter lange krop, uden at mine knæ skal sidde i ryggen på passagerne foran mig. Så kun positivt herfra.

Men vi ankom til lufthavnen ved hovedstadsøen Male, og fik derefter en speedbåd ud til øen Maafushi, hvor vi skulle bo på hotellet WhiteShell Beach Inn. På sejlturen derud (ca. 30-40 min) så vi adskillige af de mange smukke øer som Maldiverne består af. Maldiverne er fuldstændig som man ser det på postkort eller som hvis det var taget ud af en film. Det er så ubeskrivelig flot at det er noget man bliver nød til at opleve med egne øjne.

Hotellet er lækkert og ligger bogstavlig talt direkte på stranden' så når vi kigger ud fra værelset ser vi den flotteste hvide sandstrand og det krystalklare vand kun få meter derfra. 

Øen vi bor på, huser også Maldivernes eneste fængsel, hvor langt størstedelen af lokalbefolkningen arbejder. Maldiverne er jo et muslimsk land, og derfor er det ikke lovligt for lokalbefolkningen af drikke alkohol. Og det bliver straffet hårdt hvis man gør! Det faktisk sådan at 65-70 % af de indsatte i fængslet sidder der fordi de har drukket alkohol. 1 glas alkohol kan give mellem 6-12 mdr. Fængsel. Og sælger man det kan det give op til 12 år. Dog er der givet special tilladelser til de mange ferie ressorts, så deres turister kan nyde deres alkohol på ferien. 

Maldiverne har bare stået på afslapning og så har vi været på 2 dagsture. Vi tog en dag ud til et luksus resort (holiday Inn) hvor vi bare lå ved poolen og drak lækre drinks. På vej derud så vi en kæmpe flok delfiner som svømmede ved siden af båden. Og så har vi også været på  picnic Island sammen med et tysk kæreste par (christos og Alex) hvor bare lå på stranden under palmerne, og der blevet lavet frokost til os på grillen, som bestod af hele grillede fisk, som faktisk var super lækkert.

Ellers har vi været ude og snorkel i et koralrev (banana Reef)  hvor vi så en masse farverige fisk samt en kæmpe Moræne på ca. 1,5-2 meter (arten hedder : Gymnothorax javanicus) der er en kæmpe slags ål der ligner lidt en slange som har nogle modbydelige tænder. Fik noget af et chok da jeg så den første gang. Fik dog dykket ned til den igen og taget nogle billeder af den med mit gopro kamera. (Men prøv at slå navnet på på Google så kan du se hvor klam den er). Så har vi også set nogle kæmpe flagermus også kaldet : flyvende hunde og fruit bat. Det der altså flagermus der vil frem i livet. De er modbydelig store. 

Vi er nu igang med at pakke og skal ned til færgen om lidt. hvor turen går til lufthavnen og vi flyver videre til næste stop Sri Lanka. 







fredag den 22. november 2013

Dubai Check, nu Maldiverne<3

Hej allesammen, så har vi endelig fået tid til at få langt lidt ind på bloggen, så dem der vil følge med kan få lidt Info:)

18. November
Vi kørte hjemmefra  Herlev kl. 11.30 og afleverede firmabilen i lufthavnen. Min mor, Annette kom ud i lufthavnen og sagde farvel - vi havde i går holdt middag hjemme hos mine forældre, Annette og Svend (og min bror og svigerinde) sammen med Jimmys familie (forældre, bror, svigerinde og lille Frederik) hvor vi fik sagt farvel til dem alle. Mor kom ud i lufthavnen og sagde farvel - det er godt nok mærkeligt ikke at skulle se jer alle i så lang tid :(
Da vi kom igennem check-in og gennem sikkerhedskontrollen, købte vi en farvel-hotdog, nu vi ikke kommer til at spise sådan en længe (det er efterhånden blevet lidt en tradition, at skulle have sådan en). Herefter boardede vi. Vi havde en rigtig god flyvetur, dog med en del tumult pga lufthuller, men heldigvis er hverken Jimmy eller jeg bange eller dårlige til at flyve, så det kildede bare lidt ekstra i maverne. Maden på flyet var overraskende godt, så at flyve med Emirates kan godt anbefales herfra:) 
Vi ankom til Dubai 00.30, en kæmpe lufthavn. Vi hentede vores bagage og fandt en taxa som kørte os til hotellet. Det er et fint hotel, hvor der dog er om aftenen er diskotek. Vi har heldigvis fået et værelse på 6. Etage lang væk fra diskoet, så vi har intet hørt til det. Vi har fået lidt at spise og fundet ud af hvad vi skal se imorgen og onsdag har vi bestilt tur op i verdens højeste bygning Burj Khalifa som vi glæder os til at se. Godnat

19. November
I dag stod vi op kl. 9.30 og spiste morgenmad på hotellet vi faldt dog i søvn igen og kom først afsted kl. 12. Ups. Vi gik ud og fandt metroen og kørte til Dubai Marina. Der bliver bygget helt vildt meget derude og kæmpe bygninger alle vegne, det kunne til forveksling ligne lidt New York - Manhatten. Vi spiste en hurtig frokost og gik en lang tur på stranden. Her kom pludselig en mand med 2 kameler gående mellem alle menneskerne der lå og solede - lidt sjovt. Vi prøvede at komme op i et af de høje hoteller for at se udsigten ud over the Palm, jumeirah, dog uden succes, den må vi se i morgen fra Burj Khalifa eller fra flyet torsdag:)
Vi gik op og tog metroen til The Mall of the Emirates - det største center som vi nogensinde har set. På øverste etage var der en slags Tivoli, med store forlystelser og i den ene ende af centret har man bygget en skiløjpe, med skilift og børneområde. Det var helt vildt.
Vi fik lidt at spise inde i centret - der var så mange restauranter hvor man kunne få lige præcis det mad man ville fra ligepræcis det land man ønskede.
Vi fandt atter metroen og begav os hjem af efter en lang dag og trætte fødder. Godnat 

20. November
I går (jeg sidder og skriver i flyet på vej til Maldiverne) havde vi købt en tur op i verdens højeste bygning. 
Vi kom en smule sent afsted, så vi skulle løbe fra metroen og igennem verdens største shoppingcenter Dubai Mall, inden vi nåede hen til bunden af Burj Khalifa. Burj Khalifa blev bygget færdig i 2010 og er derfor super flot og alt ser nyt og lækkert ud. Den er 200 etager høj (826) meter høj. Dog kom vi kun op til 124. Etage, da turister ikke kan komme længere op, det var lidt ærgerligt, men stadigvæk super flot - det var helt fantastisk. 
Efter turen gik vi igen over til metroen og tog metroen ud mod Gold Soak, som er et område i Dubai hvor man kan købe guld - der var helt fantastisk meget guld og jeg købte et lille fint guldarmbånd, som en lille sourvanier:) herefter gik vi ned til floden (Creek) som løber gennem Dubai. Her fik vi tilbudt at få en privat tur på floden i 1 time (mod betaling selvfølgelig) så det gjorde vi. Det var dejligt at få slappet lidt af i fødderne efter en laaaaang gåtur. 
Vi blev sat af ikke så langt fra metroen og tog den tilbage til Burj Khalifa/Dubai Mall for at kigge lidt mere på verdens største center og for at se verdens største springvand. Centeret har et enormt aquarium og centeret er så stort at det har sine egne indendørs taxaer, hvis man ikke selv gider at gå rundt. Springvandet ligger udenfor ved bunden af Burj Khalifa. Det var simpelthen bare så flot og med Burj Khalifa i baggrunden - et helt fantastisk syn. 
Vi tog metroen tilbage til hotellet og fik pakket rygsækkene for vi skulle tidligt op i dag kl. 6.30.
Nu sidder vi så i flyet på vej til Maldiverne og har lige spist - flyet er heller ikke proppet, så Jimmy har 2 sæder for sig selv og jeg har nuppet den med 4 sæder for mig selv. Skønt.
Vi glæder os begge til at komme til Maldiverne og nyde varmen og slappe af:)
Dubai har været en rigtig fed by, og er faktisk som vi havde regnet med at det ville være, alt er bare lidt større og vildere end normalt.

Nu er vi ankommet til Maldiverne og her er helt igennem fantastisk og præcis som man forestiller sig det. Vi har planlagt nogle ture som vi vil skrive om senere. Hav det rigtig godt derhjemme - vi håber ikke at der er alt for koldt :)

Jimmy og Mia

Lidt billeder fra Dubai







Lidt billeder fra Dubai