lørdag den 21. december 2013

Krabi, Thailand og Langkawi, Malaysia

Husk at læs nedenfor, da der er kommet 2 opdateringer lidt (meget) tæt på hinanden:)

Mia skriver: næste morgen fik vi igen pakket alle vores ting sammen, sikke meget vi får pakket de tasker ud og i:)
Vi gik ned til havnen på Phi Phi, det var SÅ varmt at gå mellem alle de mennesker og med en kæmpe rygsæk på ryggen og en almindelig taske foran. Puha. Nå men vi nåede havnen og skulle købe billet - vi fik først af vide at der var udsolgt (der var jeg ved at gå ud af mit ellers så gode skind) men Jimmy sagde at vi skulle prøve at gå ned for enden af molen, og her var der billetter, godt jeg har Jimmy i vanskelige situationer:)
Vi ventede en halv times tid på, at færgen blev tømt og vi gik på. Færgetiden var ca. 1,5 time og vi sad udenfor, oppe på dækket og kunne se alle de smukke øer. 
Vi ankom til Krabi og blev kørt til vores hotel, mega lækkert hotel i forhold til det vi kom fra, med wifi på værelset og en brusekabine hvor man ikke bader i håndvasken - skønt. 
Vi fik sat vores tasker og slappede lidt af, inden vi gik en tur ind til byen for at få noget at spise, vi fandt en rigtig god og hyggelig restaurant og gik en tur rundt i byen, vi så bl.a. et natmarked, hvor hundredevis af små boder står side om side og sælger frugt, fisk og alt andet mellem himmel og jord. Vi fandt så ud af at Krabi er en hel provins, så vi var landet i den helt lokale del af Krabi, hvilket jo også er meget sjovt at se. 
Vi tog tilbage til hotellet og fik en god nattesøvn.
Dagen efter brugte vi egentlig bare på værelset. Vi var begge rigtig trætte, så vi slappede af og fandt ud af hvordan vi skulle komme ned gennem Malaysia. Vi spiste igen på den gode restaurant og gik endnu en tur rundt i byen, der var ikke meget at se, men en meget hyggelig by.
Vi bookede transporten til en ø, Langkawi i Malaysia.
Vi blev hentet tidligt næste morgen af en minibus fyldt med andre backpackere som også skulle videre fra Krabi. 
Efter en køretur på 4,5 time kom vi til havnen og videre med færgen til Langkawi - laaaang tur, så det var dejligt at lande på hotellet på Langkawi - vi har fundet det flotteste hotel. Vi var begge lidt skeptiske ved havnen, da INGEN taxachauffører kendte hotellets navn, så vi blev nød til at komme på nettet for at finde placeringen på et kort. Grunden til at ingen taxachauffører kendte hotellet er at det åbnede for 5 dage siden og det hele er sprit nyt - virkelig sjovt og SKØNT!! Her render stadig lidt håndværkere rundt men poolen og værelset er i tip top stand - vi har selv pillet plastik at fjernsynets kant og tændt for køleskabet, for ingen har boet på værelset før os:)
Vi slappede bare af og nød hotellet efter den lange rejse hertil og i forgårs torsdag blev brugt på at ligge ved poolen hele dagen. Om aftenen gik vi ned til havnen og lejede en bil, så vi kunne komme lidt rundt og se øen på egen hånd. Vi kørte en tur ud til byen Chenang, som nok er den største by på øen og fik lidt at spise, sushi - mmmh:)
I går startede vi dagen med at køre til, nok det mest kendte på Langkawi, cable-car op over bjergene, virkeligvirkelig smukt - Jimmy var dog ved at gå helt til i køen, da vi nok stod i kø i halvanden time - sjovt var det heller ikke i den varme:) men det var en rigtig smuk oplevelse på vejen derop og at gå rundt deroppe, det var heldigvis også rigtig klart vejr, så man kunne se rigtig langt. 
Da vi kom ned igen, var det meste af dagen gået og vi blev enige om at køre til Chenang hvor vi fik lidt at spise og gik en tur rundt i byen, inden vi  mod vores by, Kuah igen. Vi kørte ned til havnen hvor der i øjeblikket er festival og så et af øens varemærkeret, den kæmpe ørn. Efter det kørte vi hjem på hotellet igen. 
I dag har vi været lidt mere ude og udforske øen på egen hånd i vores lille lejede bil. Vi startede dagen med at køre til et vandfald en halv times kørsel fra hotellet - der var næsten ingen mennesker, skønt, så vi kunne gå for os selv. Man skulle gå et lille stykke ind i junglen for at nå frem til vandfaldet. Virkelig smukt.
Vi kørte videre mod en frugtplantage, Mardi, men på vejen fandt vi et bjerg vi lige ville køre op og se hvad var for noget. På vejen var der en masse aber, de er nu lidt sjove - men jeg ER bare ikke det største dyremenneske, så dørene blev holdt lukket, selvom det var meeeeget svært for Jimmy ikke liiiige at skulle stikke sit GoPro kamera ud, det synes abe-far ikke var okay, så han hoppede op på bilen. Hehe. Oppe på toppen af bjerget var der en super smukt udsigt hvor man kunne se rigtig langt og en masse af de øer som kredser omkring Langkawi.
Vi kørte videre mod frugtplantagen, som er en plantage med mango, pemelo, vandmeloner (gule og røde), vindruer og en masse andre jeg ikke lige kan huske navnet på. Man blev kørt rundt i plantagen en halv time og smagte på de frugter der er i sæson, men det var ikke noget særligt - dog var frugten rigtig lækker og frisk:)
Vi kørte tilbage mod hotellet og slappede lidt inden vi kørte ned og afleverede bilen, der er lidt kaos nede omkring havnen, da der i øjeblikket er nytårsfestival og en masse mennesker er samlet nede ved havnen, super hyggeligt. 
Vi aflevere bilen og gik den lille time hjem som det tog og nu sidder jeg her og skriver på bloggen. Kl. Er 21.
Imorgen skal vi være i lufthavnen kl. 06.30, så vi skal tidligt op og mod Malaysias hovedstad Kuala Lumpur.
Håber i alle sammen har det rigtig godt hjemme i Danmark og at i nyder julen og fridagene der snart kommer:)
Kæmpe mange hilsner Jimmy og Mia






































1 kommentar:

  1. Ser ud til at I får oplevet en masse. Vi er nu kommet godt hjem, så vi kan fejre jul og nytår. Fortsat god tur. Bo og Charlotte

    SvarSlet