Vi havde den smukkeste køretur fra Dunedin til Queenstown hvor vi holdte ind flere steder for at tage billeder.
Da vi ankom til Queenstown, kunne vi allerede mærke at det virkelig var en hyggelig by. Alle dem som kommer til Queenstown er her primært fordi her er en masse ekstreme aktiviteter man kan lave. Vi gik en tur rundt i byen og fik en masse brochurer over alle de ting som vi måske ville lave og snakkede med et selskab, hvor vi kunne få et tilbud på både fiji(som vi endnu ikke har bestilt) og de aktiviterer vi gerne ville. Vi aftalte at vi ville komme dagen efter:) Vi spiste en burger, på den MEGET kendte Fergburger som ligger midt i byen, der er kø nærmest døgnet rundt og der var 45 min. Ventetid. Helt vildt. Men hold nu op den var også god:)
Da vi havde spist skulle vi til at finde et sted og sove, men i Queenstown er der desværre "no free camping zone" hvilket betyder at vi ikke bare kan parkere bilen og sove, så man skal ind og betale for at sove - og det er dyrt, så vi kørte et lille stykke ud af byen og fandt en campsite, som ikke kostede så meget og sov der til dagen efter. Morgenen efter, da vi stod op, så vi at der på bjergtoppene var fuldstændig dækket af sne. Mega flot.
Vi kørte igen ind til Queenstown og valgte at bo på en af campingpladserne, vi startede dog dagen med at køre dertil, for at få så meget ud af det som muligt. Dagen gik med at få vasket tøj, ladet alle vores ting op og så ned i byen igen for at snakke med det selskab som vi havde snakket med dagen før. Hun var dog ikke skide skarp og kunne ikke rigtig tilbyde os noget vi kunne bruge og var i det hele taget ikke en særlig god sælger, så der skulle vi i hvertfald ikke handle:) men så havde vi da et udgangspunkt. Vi tog tilbage til campingpladsen og fik lavet noget mad i fælleskøkkenet - pølser med kartoffelmos (kartoflerne havde vi købt på vejen til Queenstown i en vejbutik, mmmh.)
Vi sov mega godt og længe og tog igen ned til byen, vejret var bare virkelig virkelig godt - ligesom en dansk sommer, ikke for varmt og ikke for koldt -skønt. Vi gik ind et nyt sted for at høre deres tilbud (-alle selskaberne arbejder med at tilbyde turister alle de ture som man kan vælge). Han var rigtig sød og virkede som en god fyr. Vi sad med ham et godt stykke tid inden det hele faldt på plads. Det blev til at fiji nu er fundet og betalt og en jetboat-tur og et Bungyjump og Nevis Swing.
Jetboat turen var samme eftermiddag kl. 15. Vi blev hentet i en bus og kørte ca. 30 min. Før vi kom ned til floden. Vi blev iført regn jakker og redningsveste. Det var en total fed tur. Man sejler med en hastighed på 85 km/t og sejler gennem Canyon, og helt tæt på klippevæggene. Speedbåden kan sejle i vand der er kun omkring 10 cm. Hvilket der tit kun var. Så nogle gange kunne man hører bunden/stenene under båden. Det var virkelig sjovt og en vildt fed oplevelse.
Da vi igen kom tilbage til byen var vejret stadig HELT kanon og der var en rigtig fed stemning nede i byen, folk sad nede ved havnen og hyggede sig og spiste på alle de hyggelige restauranter som ligger dernede. Vi gik endnu engang over på Fergburger og tog brugeren med ned til havnen og satte os på græsset sammen med en masse andre unge som også sad og hyggede sig, der var en DJ som spillede musik og var med til at gøre stemningen endnu mere fed. Skønt afslutning på en dejlig dag.
Om natten sov vi igen på den campsite lidt ude for byen.
Morgenen efter var der nerver på fra morgenstunden, for vi skulle begge springe Bungyjump og lave et CanyonSwing.
Vi kørte ned og stillede bilen nede i byen og gik over til den "Station" hvor bussen skulle hente os. Inden da skulle vi lige vejes, så vi var sikret at få den rigtige elastik:).
Vi blev hentet kl. 12 og efter en køretur på ca. 40 min. Var vi ved det sted hvor vi skulle springe.
Vi blev kørt ud i en lille transportlift som skulle tage os ud til den platform hvor vi skulle springe. Da vi kom derud begyndte især mine nerver. Springet er 134 meter og er det højeste i hele kontinetet Australien - ret sejt.
Jimmy , som er en RIGTIG mand skulle starte med at hoppe, da det efter vægt. Hehe. (De andre var nogle bitte små pus) :)
Jimmy var bare MEGA sej og sprang så snart der blev talt ned. Jeg var meget imponeret - DET er min mand!!
Der var et par stykker inden det blev mig , så nerverne kunne rigtig tage til. Da jeg fik stilt mig ud på platformen kunne jeg simpelthen ikke få mig selv til at springe - nerver. Men instruktøren var drøn god, så efter lidt (lang) tid sprang jeg og det var det FEDESTE jeg nogensinde har gjort og er vildt glad for at jeg sprang nu. Vi var begge helt høje over det bagefter. Vild vild VILD oplevelse. Vi gik ind og så videoerne og fik os et godt grin over dem, hvorefter vi skulle ud til vores NevisSwing/CanyonSwing. Det er det største Swing i verden - en kæmpe gyngetur mellem to bjerge. Vi tog en tandem og Jimmy valgte selvfølgelig at vende sig på hoved (han synes ikke lige at der var udfordring nok åbenbart) jeg derimod havde rigeligt med at holde nerverne sammen , så jeg plantede mig med hovedet den rigtig vej. Det var en rigtig fed oplevelse, men INTET kan måle sig med Bungyjumpet. Hehe.
Vi var helt høje af oplevelserne på vejen tilbage i bussen og besluttede os for at gå ud og spise noget rigtig god mad, da vi nu havde sprunget vores Bungyjump. Vi fandt vores bil og kørte til en campingplads som også lå i byen og fik os et bad inden vi gik ned til byen. Vi fandt den bedste resaurant og delte en flaske vin. Virkelig hyggeligt. Da vi var færdige med at spise gik vi ned til et sted hvor vi vidste der var wifi og ringede hjem til vores forældre. Det er jo ikke altid nemt at komme i kontakt, når der er 12 timers forskel.
Vi gik tilbage til bilen og fik en god nats søvn.
Dagen efter d. 26. Kørte vi fra Queenstown og for at slutte nogle VILDT gode dage af i Queenstown, nuppede vi lige endnu en Fergburger, som vi tog med og spiste helt ude ved vandet inde i bilen, da det var regnvejr, total hyggeligt og nøj den burger er god, hehe.
Vi kørte mod vestkysten og havde en rigtig flot køretur endnu engang. Vi fandt det smukkeste spot, lidt væk fra vejen hvor vi var helt alene helt nede ved en sø. Smukkere syn tror jeg aldrig jeg har set. Vi fik en dejlig lang nattesøvn og brugte det meste af formiddagen på at sidde og nyde udsigten og spise morgenmad og lede efter guld (jeg er sikker på der er guld, jeg finder bare aldrig noget) hehe.
Vi kørte derfra for at tage endnu et ryk og kom ud til kysten. Vi overnattende på en parkeringsplads ved en laksefarm. Hehe. Lidt primitivt må det godt være.
Vi havde besluttet at vi gerne ville se en af de mange gletsjere som er her i New Zealand. Vi kørte til Franz Josef gletsjeren, som er en af de mest kendte på vestkysten. Vi blev dog begge en smule skuffet, da det ikke er muligt at komme op og gå på isen, da det er for farligt, men kun muligt at komme derop med helikopter - hvilket virkelig er dyrt. Så vi måtte nøjes, men havde alligevel en god gå tur derop. Og der var også rigtig flot. Vi kørte videre i ca. 3 timer til Greymounth, som vi er i nu, her sker absolut ingenting, men vi har fundet et gratis spot og sove på og imorgen tidlig tager vi i den lokale svømmehal for at få en svømmetur og et deeeeeeejlig langt bad:) skønt.
Vi håber at i har det rigtig godt derhjemme, det er efterhånden ved at være længe siden man har været hjemme. Men vi NYDER livet. Knus herfra
