Hej alle sammen.
Det er svært at få lagt op på bloggen, da der ikke findes meget internet på de stede vi pt. Har været, men her i Airlie Beach er her net, sådan et er bare med at få lagt noget op. Det bliver dog nok lidt langt:)
Vi landede i Brisbane d. 27./28. (Kl. 01.00) om natten. Der er rigtig meget kontrol med hvem og hvad der kommer ind i Australien, så trods den sene landing, tog det alligevel et godt stykke tid inden vi fik vores kufferter og kom ud til afhentninghallen. Vi kom med den sidste shuttlebus som kørte os til det hotel vi havde booket for en enkelt overnatning. Det var et fint sted, men vi satte dog kun lige taskerne, for vi skulle tidligt afsted næste morgen. Vi vågnede brat da der blev banket på døren, vi havde sovet lidt længere end regnet med. Vi skyndte os at tage et bad før vi gik over til biludlejningsstedet. Vi havde fundet et hotel tæt på, så vi bare kunne gå derover. En smule hårdt med den store taske.
Vi kom hen til biludlejningsstedet, hvor 2 piger stod og skulle betjene os. Vi var rigtig utilfredse med overleveringen af bilen og gav en lidt øv start. Hun viste os ingenting og tog sig slet ikke tid til at vise os hvordan bilen fungerede (heller ikke kort eller noget fik vi af vide hvor var). Det var godt ærgerligt. Men vi kom afsted og ud og køre. Det er meningen at vi skal sove og lave mad i og fra vores bil.
Jimmy orkede ikke så meget mere storby, så vi kørte hurtigt ud af Brisbane, som netop er en storby. Vi kørte nordpå og stoppede undervejs ind i et supermarked, for at købe lidt ind til aftensmad. Det er virkelig dyrt at handle ind i Australien og mår man liiiige havde vænnet sig til asiatiske priser , kan man godt gå hen og blive lidt nærig. Hehe.
Vi fandt en campingplads helt inde i en skov, sådan en rigtig outback-agtig. Vi plantede bilen og fandt ud af hvordan og hvorledes den fungerede. Vi fandt hurtigt ud af at vi manglede lidt ting som vi skulle købe, borde og stole og sådan. Vi kom lidt sent i gang med at lave mad og måtte stå med pandelamper for at se. Næste morgen (d. 29.) startede vi ud med at have lidt problemer med bilen, batteriet var helt dødt, så vi måtte låne en telefon af en af de andre campister og rinde efter vejhjælp - han var der heldigvis i løbet af 10 min og fik startet bilen med startkabler. Vi lod den køre et godt stykke tid i håb om at den ville starte når vi igen slukkede den.
Vi havde dagen før kørt forbi Australia Zoo og besluttede os for at køre der over. Australia Zoo var opstartet af den nu afdøde krokodille jæger Steve Irvin og køres videre af hans kone nu. Steve Irvin døde efter at være blevet stukket i hjertet af en pikrokke i 2006.
Det var en mega fed oplevelse, man kunne mærke på dyrepasserne at de levede for dyrene og at dyrene ikke led nogen overladt på nogen måde, selvom de var i en zoo. I denne zoo har de kænguruer, ligesom de har geder i Københavns zoologiske have:) man kan gå ind til dem og klappe og ae dem. Virkelig sjovt, det er et helt fantastisk dyr. Vi kom også helt tæt og kunne røre koala bjørnene, som bare er så søde. Hun fortalte os at de faktisk ikke er beregnet til et klima som Australiens, da de har en rigtig tyk pels og da de kun spiser blade, har de kun energi til at ligge og sove hele dagen. Men søde det var de. Den sidste vilde ting i zoo var et krokodilleshow, som Steve Irwin i sin tid optrådte med. De havde nu en anden mand, som optrådte som jeg forestiller mig Steve Irwin optrådte med en kæmpe indlevelse, helt skønt. Både Steve Irwins kone og hans to børn deltog i showet. De optrådte med ørne, papegøjer og saltvandskrokodiller, som er de største krokodiller der findes. Det var virkelig et godt show og de kom helt tæt på dem (og så alligevel ikke, for de har kæmpe respekt for det kæmpe dyr). Vi sluttede vores zoo-dag af med et tiger show, som også var helt fantastisk, utroligt hvad en tiger kan gøre, hvis man har en kvart liter sødmælk:) der var forresten også tigerunger, som vi så tidligere et andet sted, helt fantastisk søde.
Lige pt. Er der hedebølge i Australien, så det var BARE varmt. Omkring 32-35 grader (i skyggen)
Vi kom ud til bilen, som holdt godt placeret liiiige midt i solen. Den kunne selvfølgelig ikke starte og vi måtte igen ringe efter vejhjælp. Denne gang var det på ingen måde nemt at få fat på dem, selvom de står at man kan ringe 24/7, gik den direkte på telefonsvarer og sagde at der var ferielukket, ikke så fedt når man virkelig har brug for hjælp. Efter en halv times tid prøvede vi et andet nummer som vi kunne komme igennem på. Efter en lille halv time, kom den samme mand, som hjalp os tidligere. Batteriet skulle udskiftes, men da spaceship ikke var til at få fat på, var vi nød til selv at betale for batteriet, så må vi håbe at der ingen problemer er når vi aflevere bilen:)
Vi fandt igen vejen og kørte op mod Noosa, som er en nationalpark. Vi gjorde et stop på vejen i en k-Mart, som er en butik hvor du kan få ALT pånær madvarer. Vi fandt nogle stole, et bord og lidt andre ting som vi manglede. Vi fik gået rundt derinde lidt for længe, for da vi kom ud var der ikke længe til det bliver mørkt og når det bliver mørkt her i Australien, så er det bare mørkt. Så vi blev mød til at finde et sted hvor vi kunne overnatte, for det er ikke så godt at køre herr når det er mørkt, da der er mange vilde dyr, der vågner op om natten.
Vi fandt et "rest area" i byen Yandine. Der var hverken rendende vand og toilettet var der ingen af os der havde lyst til at bruge (det var bare et hul i jorden). Så vi måtte klare os med skoven:)
Næste morgen vågende vi tidligt, det er ikke rigtig til at sove, så snart solen står på. Så kl. 6.30-7.00 vågner vi ca. Hver morgen. Men eftersom det bliver så mørkt omkring kl. 19, går vi jo alligevel tidligt i seng:)
Vi kørte op til Noosa, og kørte ned til byen, hvor vi fik købt noget morgenmad/frokost. Vi kørte ud til vandet (der er omkring 14 km. Strand ved Noosa), og satte os på en bænk og fik noget at spise og bagefter gik vi ud og soppede lidt. Utroligt vandet kan være så koldt når det er så varmt:)
Vi besluttede os for, ikke at blive i Noosa, da vi gerne ville finde et sted at holde nytår. Vi kørte op til byen Hervey Beach, da der skulle være noget by der.
Da vi kom til Hervey Beach, forsøgte vi at finde en plads på en af campingpladserne, men i og med at de også har ferie hernede var ALT fuldt booket. Vi besluttede os derfor at holde bilen på en p-plads, helt ud til vandet og tæt på et offentligt toilet, super smart og meget billigt. Vi havde handlet ind til god mad og satte os og nød den smukke udsigt ud over vandet. Næste morgen vågnede vi ved at en ældre dame bankede på vores bil og sagde at vi skulle passe på, da Beach patrol var ude. Vi vågnede op og fik noget morgenmad. Vi løb os en tur - puha, det er længe siden og i den varme - føj, men vi kom igennem og det var dejligt. Da vi kom tilbage fra løbeturen gik vi direkte ned i havet og fik en dukkert. Vi fik lidt længere ned at stranden og fandt en bruser som hørte til en campingplads. Den lånte vi lige og vupti, så fik man sig lige dagens bad:) drøn smart.
Det var nu blevet d. 31. December og nytårsdag. Endnu engang lidt mærkeligt, når man tænkte på Danmark, men jeg var jo i det bedste selskab, så vi skulle helt sikkert nok få en dejlig aften.
Vi fik handlet ind sammen med resten af Hervey Beach tourister og fandt en endnu bedre p-plads for at holde nytår helt nede ved vandet. Jeg fik en lille lur og omkring halv 6 vækkede Jimmy mig:)
Vi kom igang med at lave mad - utroligt hvad man alligevel kan få bakset sammen på 2 gas blus. Vi lavede lakseroulader til forret og en god bøf med kartofler og Jimmys hjemmelavede champignon sauce. Virkelig virkelig lækkert. Vi fik også en masse hvidvin til og blev et godt humør. Da kl. Slog 24 gik vi 5 meter for at komme ned på stranden og så fyrværkeri fra centrum af Hervey Beach - det var ikke meget fyrværkeri, men lidt er også godt. Resten af aftenen sad vi bare og hyggede. Skøn nytårsaften og en masse tanker blev sendt i retning mod Danmark.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar